Jun 2, 2025
”Det er sådan noget med at løfte dæk,
træstammer, sten og trække lastbiler”. Sådan beskriver Mille, som
har Borderline og PTSD, den sport, som både hun og hendes mand
Frederik dyrker på højt plan. Stærk Mand hedder sportsgrenen, som
har gjort Mille til Danmarks stærkeste kvinde.
Her i andet og sidste afsnit af Milles fortælling kan du høre hende
fortælle om sportsgrenen. Om det fællesskab hun møder i Stærk Mand
sporten. Om hvad den fælles interesse for at løfte og trække tunge
ting betyder for Mille og hendes mand. Og om hvordan sporten giver
hende identitet, stolthed og ro i hovedet, så hun kan leve det
bedst mulige liv med diagnoserne. Men du kommer også til at høre om
de dage, hvor det er svært at kombinere et parforhold og en
svigerfamilie med to diagnoser og en førtidspension.
Er du blevet nysgerrig på Stærk Mand sporten, så kan du læse mere
på denne hjemmeside: www.dfsa-strongman.dk